Den store folkefest - Ólavsøka

Udgivet den 21. juni 2018
I slutningen af juli samles færinger fra fjern og nær i Torshavn til den store nationale folkefest ”ólavsøka.”

Oprindelig var ólavsøka en mindehøjtid for den norske konge Olav den Hellige, som sørgede for at bringe kristendommen til Færøerne, og som faldt i slaget ved Stiklestad den 29. juli i 1030.

I dag er ólavsøka en folkefest med masser af kulturelle oplevelser, der foregår i dagene omkring 28. og 29. juli, når færinger tager deres nationaldragter på og fylder de ellers så rolige gader i Torshavn. Sportsarrangementer, udstillinger og livemusik forvandler i to dage byen til en kaskade af fest og farver, og det hele slutter af med midnatsfællessang på byens torv, hvor op til 10.000 mennesker – 20% av Færøernes befolkning – samles for at synge med til gamle og nye færøske sange.

Se programmet til Ólavsøka her (på engelsk)

Hvis du vil være med i den store fællesang kan dette sanghæfte være behjælpeligt.




Registrer forespørgsel


CAPTCHA
Registrer » Fortryd x