Selv om Torshavn er blandt verdens mindste hovedstæder, har den masser af oplevelser og seværdigheder at tilbyde besøgende.

Som øernes kulturelle centrum er den samlingspunkt for museer og gallerier, teater og musik samt idrætsanlæg, og har et stort udvalg af spændende kulturelle oplevelser.

Musikscenen sprudler og tilbyder både enkeltstående events og tilbagevendende festivaler og begivenheder. Om sommeren er der desuden rundture og udflugter for turister både i og udenfor Torshavn.

Byen har, som så mange andre storbyer, gennemgået mange forandringer, og her ligger hyggelige gamle kvarterer side om side med moderne villakvarterer. Gamle fabriksbygninger har fået nyt liv og rundt om i byen ligger mange hyggelige oaser.

Trænger man blot til at strække benene og få frisk luft er Torshavn lige stedet. De mange grønne områder med gangstier og den flotte, evigt forandrende udsigt over græssende dyr, hav og fjelde er som balsam for sjælen.

Registrer forespørgsel


CAPTCHA
Registrer » Fortryd x